Fastelavn er en skik, der har rødder tilbage til tiden før reformationen. I den katolske tid var fastelavn indgangen til den 40 dage lange faste. Udover at give mulighed for at nyde alle de spiser, der snart ville blive forbudt, er fastelavnen også en ventiltradition.

Hvorfor fejrer vi fastelavn? Fastelavn har rødder tilbage i en gammel katolsk tradition, hvor man fastede i 40 dage; fra askeonsdag til påske. I dag er det børnenes fest, men dengang var det en fest for de voksne. En rigtig festdag, hvor man morede sig, drak og spiste en masse af det, der snart ville være forbudt under fasten (kød og hvidt brød).

Fastelavn indleder fastetiden frem mod påske. Ligesom advent er optakt til jul, er fastetiden optakt til påske. Og fastelavn markerer fastetidens begyndelse. Fastelavn er derfor fast element i kirkeåret. Fastelavn var tidligere en fest, der varede i flere dage, hvor der blev spist og leget med manér inden fasten, som var en bodstid.

Fastelavnsfesten er det sidste brag inden fastetiden, hvor man traditionelt spiser asketisk eller afstår fra andre ting. Fasten handler nemlig om at give plads til at rette sin opmærksomhed mod Gud Fastelavn er ikke i sig selv en bibelsk højtid. Alligevel er fastelavnssøndag en helligdag i Folkekirken.