Det danske samfund blev i 13-1400-tallet for alvor et standsamfund, hvor bønderne blev ufrie, havde herrer, var underlagt konge, kirke eller adel. I Valdemarstiden, d.v.s. fra Valdemar d. Store 1157 til Valdemar Sejrs død i 1241, skete der en udvikling med kongens hird, kongens følge af elitekrigere.