Fastelavn var oprindeligt aftenen før den 40 dage lange katolske faste. Den indledtes askeonsdag, som altid falder på onsdagen i den syvende uge før påskedag. I Danmark er fastelavn dog længe blevet brugt som betegnelse for alle de tre dage, der gik forud for fasten. I denne periode spiste og drak man særligt godt.

Fastelavn er optakten til påsken, og i gamle dage fastede man defor fra onsdagen efter fastelavn (askeonsdag) og helt frem til påske. Derfor fejrede man den sidste aften inden fasten med masser af den mad og drikke, som snart ville blive forbudt.

Fastelavn betyder udklædning, og mens det i dag især er børnene, der spørger "Hvad skal jeg være til fastelavn?" var maskerne i gamle dage forbeholdt de voksne. Man klædte sig ud for at vende op og ned på hverdagen og for at skræmme det onde væk